Fransktalende kundekonsulent

Til vores kundeafdeling i Aarhus søger vi en engageret kundekonsulent med stærke sprogkundskaber.

 

Du bliver en del af en dansk virksomhed med et unikt mindset i den internationale brilleverden. LINDBERG har revolutioneret design af briller, og udvikling er vores stærkeste kompetence. Vi insisterer på originalitet og topkvalitet i alt hvad vi gør, og 95 designpriser understreger vores tankegang. Vi gør det enten exceptionelt eller overhovedet ikke.

 

I en virksomhed, hvor det tætte forhold til kunderne er essentielt, vil du, med din passion og evner inden for sprog og service, få en central rolle i den daglige vejledning af vores kunder. Det er en forudsætning, at du taler og skriver flydende fransk og samtidig behersker dansk og engelsk på højt niveau. Yderligere fremmedsprog
vil være en fordel.


Som person er du udadvendt, struktureret og smilende, og du værdsætter teamwork. Du sætter en ære i at yde kundeservice i særklasse og gøre en forskel for andre, og du kan arbejde målrettet med at videreformidle information om vores unikke produkter.


Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
– Kundeservice og produktrådgivning via telefon og e-mail
– Opfølgning på kundehenvendelser
– Bearbejdning og registrering af ordrer
– Supportere kørende sælgere
– Reklamationsbehandling
– Korrektur


Du vil indgå i et team på 25 kompetente kolleger, som yder kundeservice i absolut topklasse til kunder i mere end 130 lande. Vi arbejder i et åbent kontorlandskab med en god og uformel stemning i en til tider travl hverdag, hvor du skal kunne bevare
overblikket og en god energi.


Vi sørger for grundig oplæring i vores produkter og kundeservice samt Microsoft Dynamics AX der, sammen med telefonen, bliver dit vigtigste arbejdsredskab.


Arbejdstiden er mandag – torsdag kl. 08.00 –16.00, samt fredag kl. 08.30 –16.00. Send din ansøgning mærket ”Kundekonsulent” sammen med CV og foto til job@LINDBERG.com. Vi behandler ansøgningerne løbende, og ser derfor frem til at modtage din ansøgning så hurtigt som muligt – dog senest lørdag, den 19. januar.

About LINDBERG

Working at LINDBERG

LINDBERG is one of the largest players world-wide among the independent, design-oriented high-end eyewear brands. Innovation is absolute key to our business and 94 design awards are testaments to our way of thinking. We design, develop, manufacture, market and sell LINDBERG frames globally to carefully selected partners in 138 countries.

We offer an interesting work day in a company that in-sources instead of outsources to ensure the highest quality and to keep all the right competencies in-house. Do you want to work in an informal work place with many highly skilled colleagues?