Produktionsmedarbejder

Produktionsmedarbejder
Sætter du en ære i at levere et godt stykke arbejde uden at gå på kompromis med kvaliteten?

Vi søger en ansvarsbevidst, erfaren og pligtopfyldende kollega til at indgå i vores produktionsteam i Aarhus.

Du bliver en del af en dansk familieejet virksomhed med et unikt mind-set i den internationale brilleverden. LINDBERG har revolutioneret design af briller, og udvikling er vores spidskompetence. Vi har en kompromisløs tilgang til kvalitet og det afspejles i hver eneste detalje, hver eneste proces, hvert eneste materiale. Det sikrer vi ved at gøre alting selv, optimere processer og investere i den nyeste teknologi.
Det vil vi gerne gøre med dig på holdet.

Som vores nye medarbejder kommer du til at indgå i et team af kolleger, der udfører mange forskellige opgaver i fremstillingen af brillestel. Du skal blandt andet arbejde i en CNC-maskinpark, der består af bearbejdningscentre, laserskærer m.m. Det er en naturlig del af dit daglige arbejde, at du kontinuerligt følger op på kvaliteten af det produkt, du arbejder med. Du vil få en grundig oplæring i vores arbejdsprocesser.

Du er den rette kandidat, hvis du:
  • har et solidt kendskab til maskinbetjening, såvel CNCstyrede som ikke- styrede maskiner
  • kan fremvise dokumentation på erfaring fra aften eller skifteholdsarbejde
  • er villig til at arbejde på aftenhold eller skiftehold (dag/aften)
  • har kendskab til industrielt fremstillingsarbejde

Som person er du struktureret, omhyggelig og detaljeorienteret. Det er et krav, at du kan kommunikere sikkert på dansk i skrift og tale.

Hos LINDBERG in-sourcer vi fremfor at out-source for at sikre høj kvalitet i hele værdikæden og for at have de rette kompetencer in-house. Det betyder blandt andet, at vi kan tilbyde dig en hverdag i en spændende og kreativ virksomhed med passionerede kollegaer og en uhøjtidelig omgangstone. Det gode sociale miljø er desuden velunderstøttet af LINDBERGs aktive personaleforening.

Ansøg stillingen senest den 31. oktober 2020. Der er tale om en fuldtidsstilling i overensstemmelse med gældende overenskomst. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse finder sted snarest muligt efter aftale. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 

About LINDBERG

Working at LINDBERG

LINDBERG is one of the largest players world-wide among the independent, design-oriented high-end eyewear brands. Innovation is absolute key to our business and 105 design awards are testaments to our way of thinking. We design, develop, manufacture, market and sell LINDBERG frames globally to carefully selected partners in 138 countries.

We offer an interesting work day in a company that in-sources instead of outsources to ensure the highest quality and to keep all the right competencies in-house. Do you want to work in an informal work place with many highly skilled colleagues?